Vores yngste søn, Svante, var ikke et barn, som ikke sov eller havde svært ved at falde til ro – når bare han kunne få lov at ligge trygt og godt i sin babyslynge hos mor eller far. Lagde vi ham i barnevognen kunne vi stille et ur efter ham: 20-25 minutter efter vågnede han – hver gang! Det resulterede selvfølgelig i, at han stort set altid var hos en af os forældre.
Da Slyngevuggen indfandt sig i vores husholdning, var Svante 9 måneder gammel. Slyngevuggen blev hængt op i vores gamle æbletræ i haven og Svante blev puttet op i den. Her blev han blidt vugget op og ned nogle gange og faldt kort tid efter i søvn. I sig selv ikke noget odiøst, ovenfor taget i betragtning.
Hvad der til gengæld fik vore øjenbryn til at løfte sig var, at han ikke vågnede efter de “sædvanlige” 20-25 minutter. Da han ej heller viste tegn på at ville stå op først 1, så 2 timer senere, begyndte vi at blive lidt urolige… trækker han nu vejret? Da han vågnede igen var der gået 3 timer og det tog ca. 2 sekunder at beslutte,at Slyngevuggen var kommet for at blive!
Det er siden hen blevet til rigtig mange lure og rolige nætter for såvel Svante, som lillesøster Wilma. Wilma har haft sin faste liggeplads fra hun var 1 dag gammel og indtil også hun var så stor, at det var spændende at dele seng med de “store” – i alt 2½ år blev det til for hende, heraf ca. 14 dage i Slyngevuggen Junior.
Om Slyngevuggen så er ude af vores tilværelse? Nej da – er der sygedag i luften eller problemer med ørerne om natten efter et heftigt besøg i svømmehallen, er Slyngevuggen Junior en kærkommen aflastning for såvel børn som små søskende. Syge børn er i sig selv en udfordring, men hvem kan stå for en feberramt 5-årig knægt, som med en kokosnød (!) i den ene hånd og “Lille Røde lastbil” i den anden siger “Mor, jeg vil gerne ligge i Slyngevuggen og hvile mig”?
Slyngevuggen fås i 3 modeller: Den “normale” fra nyfødt til 15 kg, i en prematur udgave (indtil 8 kg) og en junior udgave (indtil 25 kg).